Udgivet af Torben Petersen, man d. 29. apr 2019, kl. 11:21

Tersløse Kirke er blevet Vejkirke.

Det medfører at Kirken året rundt kan besøges af turister og alle interesserede

tirsdag-onsdag-torsdag mellem kl. 8-15.

Tersløse Kirke er – så vidt vides – den eneste middelalderkirke, der er indrettet med alterpartiet placeret centralt – og ikke som i alle andre middelalderkirker, der har alteret placeret mod øst.

I brochuren står:

Ganske særlig indretning med moderne alter i centrum af middelalderkirken. Renoveringen er udført under ledelse af arkitekt Ebbe Lehn Petersen 1973-74. Kirkens oprindelige alterbillede hænger nu i tårnrummet, hvor også et moderne krucifiks er anbragt (oprindelse: se messingplade på bagsiden).

Alterstager i messing fra 1550-75. Dåbsfad i messing fra omkring 1625. Store gravsten/epitafier er anbragt i kirkens nordskib. Ligger overfor Tersløsegård, sommerbolig for Ludvig Holberg 1745-54. Tersløsegård er indrettet som museum.

Kategorier Nyheder