Udgivet af Torben Petersen, ons d. 3. jul 2019, kl. 00:00

Vokalmusik i Tersløse kirke
Onsdag d. 31. juli kl. 20.00
Grundet Sorø klosterkirkes renovering er vi så heldige at kunne
få lov at lægge hus til en af sommerens festivalkoncerter med
Heinavanker Vokalensemble fra
Estland.
Heinavanker, under ledelse af
komponist Margo Kõlar, er en
gruppe af nogle af Estlands fineste stemmer til udførelsen af tidløs musik, fra gammelt til moderne. De har rødder i liturgisk sang
og renæssancepolyfoni, men
gruppens repertoire rummer
også arrangementer af tidlige
estiske folkesange og runesange
og hellige værker af samtidige
som Arvo Pärt og Cyrillus Kreek.
I Europa har Heinavanker været
kendt på festival- og koncertsteder, samt radio i tre årtier, og
gruppen har turneret i Europa,
Sydamerika og Nordamerika
med forestillinger og masterclasses.
Legenden fortæller, at det danske flag (Dannebrog) faldt ned
fra himlen i Estland (på den tid
kendt som St. Marias Land, Terra
Mariana på latin og Maarjamaa
på estisk sprog). Det skete for
800 år siden, og de vil synge musik fra den gamle tidsperiode –
gregoriansk sang, renæssancepolyfoni og estiske runesange.
Billetter koster 150 kr. og kan
købes via Ticketmaster.dk eller
ved indgangen fra kl. 19.00.

Kategorier Koncert