Udgivet af Judith Kobbeltvedt, fre d. 15. maj 2020, kl. 12:52

Nyt fra Filadelfia kirke

I skrivende stund, ved vi ikke,  hvornår vi igen kan fejre gudstjenester og have andre aktiviteter i kirken. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forholdsregler på grund af kirkens status som hospitalskirke. Så selv om de øvrige Dianalund kirker åbner op, er det ikke givet, at vi får lov til at gøre det samtidig. 

Dernæst er vi i gang med et præsteskifte, hvor ansøgningsfristen til stillingen som hospitalspræst  netop er overstået, og hvor processen med at finde den rigtige til stillingen nu går videre. Marie-Louise Impgaard Sørensen, som har været vikar siden nytår fortsætter i et forlænget vikariat, som løber til udgangen af august måned.

Kategorier Nyheder