Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Den levende julekalender

Den levende julekalender


# Nyheder
Udgivet af Lina Zinglersen, tirsdag d. 23. november 2021, kl. 16:23

Fra mandag til torsdag i december måned gemmer Tersløse kirke igen på musikalske overraskelser og andre gode ting – en lille halv time som forberedelse til jul.

For at undgå for mange mennesker i våbenhuset foregår hele programmet i kirkerummet.

Dørene åbnes kl. 16.15, hvor man til stille musik kan gå ind og finde sig en plads i skumringen.

Efter nogle minutters stilhed lyder trianglen kl. 16.24, hvor dagens låge åbnes i Himmelborgen og programmet kan begynde.

Første åbningsdag er:         onsdag d. 1.december

og der afsluttes med stor

finale mandag d. 20.december

Ved finalen opfører Tersløse kirkes børne- og ungdomskor et julespil. Her skal man i modsætning til de øvrige dage reservere en times tid.