Forældre og børn i alderen 2-9 måneder inviteres til babysalmesang i Tersløse kirke onsdage kl. 10.00

Vi synger og bevæger os til salmer fra den danske salmebog men arbejder også med gamle og nye rim, remser og børnesange.

Alle barnets sanser stimuleres og alt foregår i en lys, rolig og glad atmosfære i Tersløse kirkes smukke kirkerum og fantastiske akustik. Programmet i kirken varer ca. 45 minutter, herefter er der tid til en hyggelig snak over en kop kaffe/te i Sognegården, hvor børnene kan mades og skiftes, inden I triller hjem igen til hverdagen.

Efterårssæsonen begynder onsdag d. 15. august 2018 kl. 10. (ferie i uge 39)

Forløbet afsluttes med en gudstjeneste specielt tilrettelagt for småbørn og deres familier i

Tersløse kirke. 

Tilmelding sker via e-mail til: leadaescu@yahoo.com med oplysning om forældres navn, adresse og telefonnummer samt barnets navn og fødselsdato.

 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: 3259 6576 / 2227 1109

 

Jeg glæder mig til at lære dig og dit barn at kende!

Lea Schmidt Daescu,
organist i Tersløse kirke